Manuskript

I enhver kommunikation vil man indtage en af fire mulige positioner:

Jeg er OK- Du er OK

Jeg er OK – Du er ikke OK

Jeg er ikke OK – Du er OK

Jeg er ikke OK – Du er ikke OK

Et menneske vil på denne måde til ethvert tidspunkt indtage en position i forhold til sig selv og sin omverden / den anden (person).
I Transaktionsanalysen kaldes disse positioner for eksistentielle positioner. Man kunne også vælge at forstå disse positioner som grundfølelser. Disse positioner er på en og samme gang noget, der kan forandres så let som intet og noget, der er næsten umuligt at forandre. Vi kan nemlig iagttage hos os selv og andre, at mennesker har en tilbøjelighed til at befinde sig i og vende tilbage til en foretrukken position. Dette vil typisk hænge sammen med det Livsmanuskript, som personen har.

Der er en sammenhæng mellem disse positioner og personens Livsmanuskript. Forenklet kan man tale om to Manuskripter: Vindere og Tabere. Der er desuden en mellemgruppe, som vi betegner som ikke-Vindere.

Vinder: 1. Jeg er OK – Du er OK

Ikke-Vinder: 2. Jeg er OK – Du er ikke OK

Ikke-Vinder: 3. Jeg er ikke OK – Du er OK

Taber: 4. Jeg er ikke OK – Du er ikke OK

I Transaktionsanalysen har begreberne Vinder og Taber en lidt anden betydning end den, vi normalt møder. Hvorvidt man er en Vinder, er ikke et spørgsmål om rigdom og berømmelse. Det drejer sig heller ikke om lykke-følelse. Man kan godt være en Vinder og være fattig på materielle goder. Det afgørende er, om man når de mål, som man sætter sig. Alle mennesker sætter sig mål. Man kan sige, at kunsten er, at sætte sig mål, som det er muligt at nå. Dertil kommer, at man skal respektere disse mål og gøre sig den ulejlighed at realisere dem. Kort fortalt gælder der for de fire Livsmanuskripter at:

En Vinder: Sætter sig et mål og når det.

En Ikke-Vinder: Sætter sig et mål og når det; men…

En Taber: Sætter sig et mål og når det ikke.

Lad mig give et par eksempler:

Tanja beslutter sig for, at hun gerne vil til Bornholm i sin sommerferie. Hendes situation er den, at hun er fattig. Hun er 18 år, bor hjemme hos sin mor og sin lillebror. De har kun lige til det mest nødvendige. Hvis Tanja vil på sommerferie, må hun selv tjene pengene. Derfor finder hun sig et job, som kan forenes med, at hun passer sit skolearbejde. Hun regner ud hvor mange penge, der skal til for at betale sommerferien på Bornholm. Hun passer sit løn-arbejde og husker at lægge pengene til side, så hun stadig har dem, når det bliver sommer. Hun kommer på sommerferie, som hun havde planlagt og ønsket sig det. Hun er en Vinder og oplever, at hun kan gøre det, som hun gerne vil.

Henrik vil også gerne på sommerferie. Han har heller ikke nogen penge. Ligesom Tanja kan han heller ikke regne med at få dem af sine forældre. Først i sidste øjeblik gør han noget for at skaffe pengene. Han låner 2.000 kr. af en ven. Imidlertid bruger han de fleste af pengene på fest og farver. Han kommer ikke på ferie, fordi han jo ikke har nogen penge. Han er nu i den klemme, at han skylder sin ven 2.000 kr. og ikke aner hvordan, han skal skaffe pengene. Henrik er en Taber. Han føler sig dårlig tilpas og har en følelse af, at der ikke er noget der lykkes for ham. Han er desuden sur og irriteret på vennen, der lånte ham pengene.

Susanne vil også gerne på sommerferie. Lige som Tanja og Henrik har hun ikke nogen penge. Hun er nødt til at gøre noget selv for at skaffe penge til sommerferien. Hun finder sig et arbejde om søndagen på en tankstation. Hun bryder sig ikke om sit arbejde. Hun oplever at kunderne er ubehagelige og krævende. Men hun gennemfører sin plan, får samlet pengene sammen og kommer afsted på ferie. Hun holder ferien på Bornholm sammen med sin veninde. Men ferien er en noget blandet oplevelse. Hun bliver uvenner med sin veninde, som Susanne synes er meget irriterende at være sammen med, når man skal være sammen hele tiden. Susanne er en ikke-Vinder. Hun oplever, at hun er i stand til at gennemføre sin plan, men der er som sædvanligt noget dårligt ved tilværelsen. “Det er bare så surt. Hun har aldrig nogen penge, og folk er bare så irriterende.” Denne position svarer overvejende til “Jeg er OK – Du er ikke OK”. Susanne har det dog med at svinge mellem de to ikke-Vinder positioner.