Kritik af TA

Selv om at jeg har anvendt Transaktionsanalyse (TA) siden jeg mødte den første gang i 1972, og jeg i grunden ikke har fortrudt mit nære forhold til TA, kan der være grund til nogle kritiske betragtninger.

Man kan opfatte TA som en del af en lidt større bølge af Positiv psykologi. Positiv psykologi er udtryk for den erfaring, at mennesker ofte skaber problemer for sig selv ved en overdreven negativ indstilling til tilværelsen. Forenklet sagt er budskabet: “Smil til verden, og verden smiler til dig.” Det er for så vidt sandt nok, men…

Det kan ses som udtryk for en noget arrogant holdning, hvis man fortæller mennesker, der har reelle og alvorlige problemer, at de bare skal tænke positivt om deres situation. For slet ikke at nævne den skyld, som man kan komme til at pålægge vedkommende: “Du er selv skyld i dine triste følelser. De skyldes, at du ikke tænker positivt.”

Der findes handicap og ulykker, som man ikke må gøre til noget trivielt ved blot at sige: “Op med humøret min ven.” Tænk blot på hvor hjerteløst det ville være at sige til den mor, der har mistet sit barn, at hun bare skal tænke positivt. Det er både hjerteløst og respektløst.

Til trods for disse kritiske ord vil jeg alt i alt godt anbefale, at man lærer af TA, hvordan man kan lade være med at spænde ben for sig selv der, hvor det ens egen negative indstilling, der er årsag til dårlig trivsel. Men TA er ikke svaret på enhver psykisk problemstilling. TA har sin styrke og sine begrænsninger.