Professionel baggrund

Erhvervsbeskæftigelse som psykolog

Uddannet Psykolog, cand. psych. på Århus Universitet.
Efteruddannet som Klinisk Psykolog på Odense Sygehus, Klinisk Psykologisk Afdeling med hovedvægt på psykologisk undersøgelse, psykoterapi og neuropsykologi.
Privatpraktiserende psykoterapeut.
Psykologisk konsulent inden for det socialpædagogiske område.
“Krisepsykolog” i forbindelse med røverier o.lign.
Personalekonsulent, Dansk Personalerådgivning.
Psykologisk konsulent i Kriminalforsorgen, Nyborg SF.
Dertil kommer en lang række undervisningsopgaver i årenes løb.

Terapeutisk orientering

Forskellige psykologiske problemer kræver forskellige løsninger. Der findes ikke en og kun en rigtig psykoterapeutisk metode.
I løbet af tredive års arbejde som privatpraktiserende psykoterapeut har jeg lært at anvende flere forskellige psykoterapeutiske metoder. Disse omfatter et kendskab til Adfærdsterapi, Dybdepsykologi, Eksistentialistisk psykologi, Gestaltterapi, Psykoanalyse og Transaktionsanalyse.
Det er selvsagt ikke muligt at praktisere disse forskellige terapiformer på en gang.
Det er i stedet for min bestræbelse at forholde mig åbent og analytisk over for den terapeutiske opgave. Ideelt set skal man finde og anvende den terapeutiske tilgang der er mest hensigtsmæssig.
Når dette er sagt, må jeg nok hellere gøre den indrømmelse at også jeg har min opfattelse af hvilket terapeutisk menneskesyn der kommer “sandheden” nærmest:
Det er en positiv terapeutisk synsvinkel, med en stor forkærlighed for at finde konstruktive, praktisk anvendelige løsninger!

Bjorn